Opskriftindex

søndag den 24. marts 2013

Kokos-/hindbærsnitte uden sukker og mel

Jeg har det sidste stykke tid cravet efter hindbærsnitter! Sjovt nok at det lige er hindbærsnitter, for de har aldrig sagt mig det store, det der hvide glasur er aldrig rigtig faldet i min smag, sjovt nok for sødt ;)
Men da jeg ikke har tænkt mig at "synde" med hindbærsnitter, måtte jeg jo finde på mine egne. Synes nogle gange, når man bager uden mel og sukker, at det kan være svært at få dej sprød, men da jeg lavede tærte forleden, blev kanten ret sprød og deraf opstod idéen til en sprød kagebund.
Det er selvfølgelig ikke det samme som at spise en hindbærsnitte, men den var god - ikke så sød, så hvis man er til meget søde ting skal man nok skrue lidt op sødestoffet.




Kokos-/hindbærsnitte
Ca. 7 små

Bunden 
  • 2 dl mandler
  • ½ dl solsikkekerner
  • ½ dl kokosmel
  • 40 g smør
  • 1 spsk. kokosfibre
  • 1 spsk. Sukrin+ 
  • 1 tsk. vanillepulver
  • 1 æg
Sådan gør du  
Mandler kværnes så fint som muligt i foodprocessor. Resten kommes i og der blendes (eller hvad man nu kalder det) til det hele er en sammenhængende  dej.
Stilles på køl i 30 min.
Dejen skal nu rulles ud i to plader, knap ½ cm tykkelse. Dette gøres nemmest ved at dele dejen i to, lægge den ene del på bagepapir, dække til med bagepapir og så rulle det ud. Gentages med den anden del af dejen og kanterne skæres til så de to plader er nogenlunde lige store.
Jeg bagte  dem i ca. 15 min på 160 grader og sænkede derefter temperaturen til 140 grader i endnu 15 min. De skal være gyldne og føles sprøde, men ej brændte.
Tages ud og køles helt af på en rist.



Hindbærfyld
  • 100 g frosne hindbær
  • 1 spsk. kokossukker
  • ½ plade husblas
Sådan gør du
Husblas lægges i blød i koldt vand, mens hindbærrene koges op med kokossukkeret. Røres rundt og hindbærklumperne mases med en ske. Når det er ensartet i konsistens tages gryden af varmen, husblassen vrides let for vand og kommes i den varme hindbær. Røres godt rundt, så der ingen klumper kommer. Køles helt af.

Når både bunden og fyldet er kølet helt af, smøres den ene bund med hindbærfyldet og den anden lægges over.
"Glasuren" er kokossmør/creamed coconut, som er smurt ud over.
Skæres i ønsket størrelse med en skarp kniv.




4 kommentarer:

  1. Jeg sad så sent som i lørdags og tænkte på, at man da måtte kunne lave hindbærsnitter i lchf-udgave. Det kan man så godt, kan jeg nu konkludere. Skønt! :D

    SvarSlet
  2. Yummy!
    En af mine svagheder - hindbærsnitter...! Jeg har længe ville afprøve opskriften i Tatjanas kogebog, men nu er der en opskrift mere i spil. Ligger dog ikke inde med creamed coconut - har du smurt det på 'rent'? Sad lige og overvejede en glasur af SukrinMelis og smeltet kokosolie...
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet
    Svar
    1. Har ikke hendes bog, men kan godt huske hun smed en op på hendes side (og siden fjernede den), men fik den aldrig prøvet. Så vidt jeg husker brugte hun sukrinmelis til glasur? det afskrækker mig nok lidt, da jeg faktisk ikke er så vild med de sødemidler ;)

      Det er bare smurt på rent, lige været en tur i mikro, da den har stået i køleskab og derfor var hårdt som sten :)

      Slet