Opskriftindex

søndag den 17. marts 2013

Tærte uden mel

Nu har jeg jo spist LCHF i et års tid efterhånden, og jeg synes sjovt nok aldrig, jeg har fået så god og varieret mad før! Får tonsvis af grønsager og kreativiteten bliver brugt godt og grundigt, når der skal findes på nye retter eller "normale" retter skal laves LCHF-venlige.
En af mine "gamle" favoritspise var tærte. Tærte er så fantastisk, da alle ens rester lige kan blive puttet i - vel og mærke uden at det føles som restemad.
Alm. tærtebund er jo ikke så LCHF egnet, så derfor må der jo nytænkes, og det har svenske Åse gjort rigtigt godt lige her.
Jeg har dog ændret lidt i opskriften, og min version kommer her.




Tærtebund
1 tærteform
  • 2 dl mandler
  • 0,5 dl sesamfrø
  • 0,5 dl solsikkekerner 
  • 1 spsk. fiberhusk
  • 40 g smør
  • 1 tsk. salt
  • 1 æg
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 160 grader. 
Mandler, sesamfrø og solsikkekerne kværnes fint i foodprocessor. Resten af ingredienserne kommes i og der køres til det hele er blevet til en sammenhængende dej.
Dejen trykkes ud i tærteformen, så den er nogenlunde lige tyk over det hele. Prikkes med en gaffel.
Forbages i 15 min.
Fyldet kommes i og der bages i yderligere ca. 30 min.




Som udgangspunkt laver jeg æggemassen med 3 æg, 2 dl væske af en art og en håndfuld revet ost samt salt og peber. Denne gang var væsken 1 dl fløde og 1 dl creme fraiche. Det kunne ligeså vel være hytteost, græsk yoghurt, mælk, skyr osv.
Jeg bruger af de rester som er i køleskabet.

Vores fyld bestod denne gang af:
Kyllingebryst
Fetaost
Broccoli
Bacon

Alt kan jo kommes i og kun fantasien sætter grænser. Er fyldet meget vådt, er det dog en god idé at forstege det, sådan at tærtebunden ikke bliver for våd.



15 kommentarer:

  1. Uhm, lækkert! Tærte er (var?) helt sikkert også en af mine livretter - har dog endnu ikke prøvet en LCHF-version. Hvordan blev din bund? Sprød eller mere til den bløde side? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. tærte er altså også bare lækkert!

      Bunden er sprød, der hvor der ikke er fyld :) Men synes nu heller aldrig mine bunde med mel, var sprøde der hvor der var fyld?

      Men den var ikke snasket eller noget på trods af fyldet :)

      Vh. Christina

      Slet
  2. Uhm - der er tærte på listen over madideer til den kommende uge hos mig. Tror denne opskrift må afprøves ;-)
    God aften.
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kan i hvert fald sagtens anbefales :)
      God fornøjelse med den, og meld gerne tilbage :D

      Kh. Christina

      Slet
    2. Hej Christina,
      Tærten blev afprøvet i går - MUMS!
      Jeg kunne dog ikke helt få den færdig, da min blev lidt høj, men klart en bund, jeg vil lave igen - nemmere end den jeg ellers har brugt.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    3. Det var godt at du synes om den - den er også nem :)
      Faktisk meget nemmere end en tærtedej med mel ;)
      -dog en skam den ikke dej færdig, var din dej for tyk eller var det fyldet som var for højt?

      Kh. Christina

      Slet
  3. Jeg elsker også tærte! Jeg plejer ellers bare at lave den uden bunden, men det kunne da være, at man skulle forsøge sig med en tærtebund, nu den også findes i lchf-version! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja synes da du skulle afprøve, tærte med bund giver bare et eller andet ekstra ;)

      Vh. Christina

      Slet
    2. Den er i ovnen nu, så jeg krydser fingre! :D

      Slet
    3. Smagen er der på ingen måde noget i vejen med! Men min bund blev desvære ret våd, og jeg havde problemer med at få æggemassen til at stivne. Jeg har dog lige opdaget, at der i den oprindelige opskrift rent faktisk bruges kopper og ikke deciliter. Dette kan måske forklare, hvorfor min bund blev lidt for våd, da 1 kop svarer til omkring 1,6 dl (så vidt jeg kan læse mig frem til). Næste gang vil jeg derfor tilsætte lidt mere HUSK og skrue ned for mængden af æg. Desuden vil jeg nok også sætte ovnen på en lidt højere temperatur for æggemassens skyld! :)

      Slet
  4. Jeg har haft lidt problemer med at finde en god bund, men det kan være jeg skal give din et forsøg... :) vi elsker tærte her i familien...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes i hvert fald den er, så prøv den endelig :)

      Slet
  5. Hej Christina.
    Det ser lækkert ud, og jeg vil straks forsøge min lakse/spinat tærte med den bund!! Kan man bruge en minihakker eller må jeg anskaffe mig en foodprocessor?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi

      Beklager den virkelig lange responstid.
      Jeg vil tro at du kan male mandler og kerner i minihakker og derefter ælte det sammen med resten af ingredienserne i hånden :)

      Slet