Opskriftindex

tirsdag den 12. marts 2013

LCHF toast aka hytteostepandekager

Hytteostepandekager eller kesoplatter, som de kalder det på de svenske blogs, er anvendelige til mange ting.
De smager godt med en skive ost eller pølse på, de kan anvendes som søde pandekager som Rav Food har gjort her eller de kan bruges som en rigtig fin erstatning for toast, hvilket er det som jeg oftest gør.

Hytteostepandekager
Ca. 8 stk
  • 200 g hytteost (jeg bruger de små økologiske bægre fra Arla)
  • 2 æg
  • 2 spsk. fiberhusk
  • lidt salt
Sådan gør du
Det hele blendes sammen til en glat dej og hviler derefter lidt, så fibrene kan suge væske til sig. 
Steges i kokosolie elle smør i mindre klatter.

Når jeg bruger dem som toast, smører jeg dem med lidt sennep, smider et par skiver ost og lidt skinke i, smækker endnu en pandekage ovenpå og lader den stå på panden til osten er smeltet.
Når man ikke har spist "rigtigt" brød i laaaang tid, smager det præcis som en alm. toast :D




11 kommentarer:

  1. Hej Christina,
    Hvor ser de bare gode ud - mon hytteosten kan byttes ud med kokosmælk og stadig gøre dem fluffy (ser de ud til at være) og dejlig tykke. Det må jeg vist eksperimentere med ellers bliver der et kompromis der, for lysten til LCHF-toast forfølger mig... Jeg savner dog virkelig tips til godt pålæg, en god skinke? Hvilken bruger du?
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du forsøger dig med det, må du endelig gerne give en opskrift videre til os andre, der ikke tåler hytteosten så godt! :D

      Slet
    2. Fakta har en god økologisk hamburgerryg, som jeg gerne køber, Sveske :-)

      Jeg må virkelig anskaffe mig en blinispande!

      Slet
    3. Jeg tror ikke man vil kunne få det samme resultat ved at bytte ud med kokosmælk, men prøv dog - og meld tilbage ;)

      Af skinke plejer jeg at købe sådan nogle store skiver i pakker til omkring en 20. Ved egentlig ikke hvor god kvaliteten er, men bilder mig selv ind at de er bedre en de der firkantede sandwichskinke til en 10'er.

      Slet
  2. Uhm lækkert! Jeg har kun brugt hytteostpandekager som sød morgenmad eller mellemmåltid, men en toast er da ikke at kimse ad! Det må jeg vist snart prøve :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Toast er nemlig rigtig godt :D

      Må indrømme jeg faktisk ikke har prøvet at lave dem i en sød version, det må prøves en dag!

      Slet
  3. ihhh dem må jeg prøve en dag!! :-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Meld gerne tilbage, når de er afprøvet :)

      Slet
  4. Kan de gemmes i køleskabet eller skal de spises med det samme?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Stefanie

      Beklager det sene svar, bloggen har været lidt nedprioriteret den sidste uges tid.
      De kan sagtens gemmes nogle dage, jeg plejer selv at lave en portion og så smide dem i køleskab bagefter.
      Man kan bruge pandekagerne med en skive pålæg på også, det er de super til når de er kolde eller man kan smide dem en tur i mikroen med en skive ost og skive og straks har man en -næsten- frisklavet toast.

      Mvh. Christina

      Slet
  5. Hej. Hvilken fiberhusk bruger du? Den til bagning🫣😆
    Knus Karina

    SvarSlet