Kylling med appelsin/vanille/chili
3 personer
- 3 stk. kyllingefilet
- saft og skal fra en øko appelsin
- ½ chili (eller mere hvis du vil have det mere stærkt)
- Kornene fra 1 vanillestang
Ingredienserne røres sammen og kyllingen marineres i minimum et par timer, gerne længere tid.
Steges i ovn på 200 g i ca. 30 min.
Ja jeg ved godt det er lidt snyd, for dette er da en lidt kedelig opskrift, men det smagte altså godt. Kyllingen smagte ikke af vildt meget, men havde et pift af appelsinsmag. Samtidig gør appelsinsaften at kyllingen mørner, og derfor bliver den dejlig saftig.
Jeg havde nok foretrukket lidt mere chili, men mine børn foretrækker, når jeg ikke kommer for meget i.
Til kyllingen lavede jeg en hurtig og velsmagende lun spidskålssalat.
Lun spidskålssalat
- ½ spidskål
- ½ pakke bacon
- 1 æble
Bacon skærers i strimler og ristes sprødt på en pande. Spidskålen skæres i fine strimler og tilsættes på panden, når baconen er sprød. Vend det rundt i nogle minutter til kålen bliver blødere, men stadig med bid.
Til sidst tilsættes æblet skåret i tern og den lune salat er klar til servering.
Uhm den kylling lyder for lækker - den må prøves :-)
SvarSletDen smagte også godt ;)
Slet