Opskriftindex

lørdag den 16. marts 2013

Alene hjemme-mad

Dette er min børnefri weekend, og derfor gider jeg ikke bruge ALT for lang tid i køkkenet - i hvert fald kun hvis det er fordi den står på kage eller andre lækkerier.
Derfor er denne ret perfekt - tager under 30 min., nem at lave og så er der to portioner, så den ene kan gemmes til frokost dagen efter. Easy easy.




Pandekage med svampe-/skinkefyld  
(2 personer eller 1 x aftensmad og 1 x frokost)

Svampe-/skinkefyld:
  • 250 g champignon eller andre svampe
  • 100 g god skinke skåret i strimler
  • 1,5 dl fløde
  • lille håndfuld hakket persille
  • salt + peber 
Sådan gør du:
Svampene renses godt for jord og skæres i skiver. Kommes på en varm pande og gryde og røres i, mens de slipper det meste af væsken. 
Når det meste af væsken er væk fra svampene kommes fløden og persillen i, lad det stå og koge godt ind.
Skinke tilsættes de sidste to min. inden servering, smages til med salt og peber. 

Pandekager:
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk. fiberhusk
  • lille håndfuld revet ost
  • lidt salt
Sådan gør du:
Mens fyldet står og koger ind, laves pandekagerne. Der bliver to stk.
Æg piskes med mælk. Ost, fiberhusk og salt tilsættes. Dejen hviler 5 min., så fibrene kan suge væsken til sig.
Halvdelen af dejen steges i lidt smør på en varm pande.
Derefter steges den anden halvdel og pandekagen fyldes med fyldet og serveres. 


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar