Det oprindelige opskrift på tortillaerne stammer fra en svensk blog, som jeg ikke husker p.t., jeg har dog ændret på den, da der oprindeligt blev brugt Pofiber, her kommer min version af LCHF-tortillas.
Tortillas med krydret oksekød
Tortillas
3 store
- 2 dl mælk
- 50 g revet ost
- 2 æg
- 2 spsk. kokosfibre
- 2 spsk. fiberhusk
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. salt
Tænd ovnen på 200 grader.
Mælken lunes, ost og æg røres i. Derefter tilsættes resten og dejen hviler 10 min.
Nu skal dejen rulles ud, dette gøres nemmest ved at smøre et stykke bagepapir med lidt olie, lægge 1/3 af dejen på bagepapiret og herefter lægge endnu et stykke oliesmurt bagepapir ovenpå. Derefter trykkes/rulles dejen ud, så den er ca. ½ cm tyk (måske lidt tyndere end det, prøv dig frem) og nogenlunde cirkelformet.
Det øverste bagepapir fjernes og tortillaen bages i ca. 10 min til kanterne begynder at få lidt farve.
Dette gentages med det øvrige dej.
Krydret oksekød
- 400 g oksekød
- 2 spsk. tomatpuré
- ½-1 dl vand
- Krydderi efter smag (f.eks. løg, hvidløg, chili osv. - jeg brugte et par spsk. af Urtekrams Allround-krydderi)
Kødet brunes, tomatpuré, vand og krydderier kommes ved (bruger du løg eller hvidløg, skal disse snittes fint og svitses sammen med kød inden tomat og vand tilsættes). Lad det simrer i ca. 10-15 min., hvis det er ved at koge tørt, så tilsættes lidt mere vand.
Tortillaen fyldes med kød, grønt efter eget valg samt meget gerne revet ost, creme fraiche, guacomole osv.
Jeg plejer faktisk bare at spise det mexicanske mad uden tortilla/taco/whatever :D Men det kunne da være skægt at prøve en erstatning til pandekagen en dag - især hvis det er én, som man kan servere til normaltspisende folk, uden at de brokker sig - har du erfaring med det? :)
SvarSletTortillaerne smager i hvert fald godt :)
SletHar ikke direkte erfaring med at servere dem for "normalt spisende folk".
Min veninde fik opskriften, da hende og hendes mand lige var startet på LCHF, og de var begge vældigt tilfredse med dem.
Mine børn har også smagt dem og kunne lide dem - de plejer ellers at være lidt forbeholdne over for mine erstatninger :)