Nu spiser jeg stort set aldrig mad udefra længere, for det første er jeg ikke synderligt begejstret for kvaliteten af det meste take-away, og for det andet gider jeg næsten ikke besværet, men pyt, på den måde sparer jeg også penge.
Fastfood på den gode måde får jeg dog stadig, og denne gang blev resterne af stegen fra dagen før brugt aka stop spild af mad, win-win.
Da jeg bare kastede tingene sammen, har jeg ikke de direkte mængder, men du må næsten prøve at smage dig frem.
Flæskestegssandwich
"Sandwichbrødet"
(de berømte hvidkålspandekager, som der er mange opskrifter rundt omkring på diverse blogs f.eks. her hos RikkePrikke.
Mine bestod af:
- Rødkål
- Hvidkål
- Mandel-/hasselnøddepulp fra da jeg lavede nøddemælk
- Fiberhusk (den i den gule pakke)
- Æg
- Revet chedder
- Salt
Sådan gør du
Det hele rives fint og hakkes i smadder i en foodprocesser. Klattes op på en bageplade og formes i lidt pæne, runde former.
Bages på 200 grader i ca. 15 min. til overfladen bliver let gylden.
Rødkål uden sukker
- 1/4 rødkål
- 2 dl sukkerfri saft (jeg brugte den nye brombær fra Fun med stevia)
- ½ dl hvidvinseddike
- 2 spsk. Sukrin+
- 1 tsk. salt
Sådan gør du
Rødkål fintsnittes og kommes i en gryde med de øvrige ingredienser. Koges ca. 30-45 min., alt efter hvor meget bid, der skal være i. Rør lidt rundt i det indimellem, er det ved at koge tør, så fyld lidt vand i.
Denne portion er ikke så stor, passede til 3 personer i to dage. Får du lavet for meget, kan det fryses ned. Holdbarheden i køleskabet er ikke længere end et par dage pga. der ingen sukker er i til at konservere.
Sennepsmayo
- God mayo
- Creme fraiche
- Dijonsennep
- Hvidvinseddike
- Salt og peber
Sådan gør du
Det hele røres sammen og smages til.
Derudover skal der bruges:
Syltede cornichoner
En rest svinekam
Det hele smækkes sammen til en lækker sandwich, som nydes med god samvittighed.
(og hvis en vis person ikke havde spist alle flæskesværene dagen forinden, skulle der selvfølgelig også have været sådan nogle i)
Hmmm hvidkålspandekager. Det kunne da godt være man skulle prøve en dag :) Lyder som en god måde at få lidt ekstra grøntsager på :)
SvarSletDet er nemlig en god måde at få ekstra grønsager på og få brugt sine grønsagsrester. Alle grønsager kan stort set bruges.
SletSmager også super med pålæg eller ost på :)