Opskriftindex

fredag den 15. februar 2013

Aftensmad på 30 minutter

Som før nævnt er jeg jo alene hver anden weekend, når mine børn er nede ved deres far. Jeg skal jo stadig have noget at spise selvom jeg er alene og førhen ville have hentet pizza eller Mc D, men det skal være hurtigt og nemt at lave. Godt nok elsker jeg at lave mad, men det er bare som om det ikke er ligeså spændende, når det kun er til en selv godt jeg ikke bor helt alene.
Fordelen ved at lave mad til sig selv, er jo så at man kan få lige præcis, hvad man kan lide og hvad ens børn ikke gider spise.

Madbanditten postede denne opskrift i går, og den var jeg nødt til at prøve! Jeg har dog ændret i opskriften, så det passede med, at jeg kunne få brugt nogle af de rester, jeg havde i køleskabet.


Squashpasta med kylling, bacon og pesto
1 person (+ frokost dagen efter, hvis du er heldig)

  • ½ squash skåret med f.eks. spiralizer, kartoffelskræller, juliennejern e.lign.
  • 1 rødløg i både
  • 1 fintsnittet fed hvidløg
  • 1 rest stegt/kogt kylling sv.t. 1 kyllingefilet
  • ½ pakke bacon i skiver
  • Et par spsk. pesto*

Sådan gør du
Bacon skærers ud i mindre stykker og steges på en varm pande til det er sprødt, lægges til side på fedtsugende papir.
Løg og hvidløg svitses i baconfedtet, kyllingen skæres i tern og steges med (hvis det er rå kylling, skal denne steges for sig selv inden den bliver tilføjet til det øvrige). Bacon og squash tilsættes og man rører i det et par minutter. Sluk for varmen og tilsæt pesto.




*Min pesto bestod af:
Basilikum
Rucula
Ristede solsikkekerner
Hvidløg
Salt
Olivenolie


Ingen kommentarer:

Send en kommentar